Nyheder
Nyhedsarkiv
Connectia NEWS
Dygtige ledere og bedre købmænd

Som et led i Saniståls strategi skal butikscheferne opgraderes. De skal være dygtigere ledere og bedre købmænd. Forskellighed ses som en styrke.

Mere end du tror er begrebet, som gennemsyrer alt, hvad Sanistål laver. Formålet er, at alle i organisationen skal være mere bevidste om, at grossistvirksomheden og den enkelte medarbejder kan mere end du tror med det mål at skabe en bedre og stærkere forretning.

I den forbindelse har Sanistål i tæt samarbejde med Connectia iværksat en uddannelse rettet mod butikschefer og salgsassistenter. »For at kunne udvikle sig som leder, er det en forudsætning, at man har selvindsigt og forståelse for, at mennesker opfatter ting forskelligt og motiveres af forskellige faktorer,« siger kædechef Dennis Lauridsen, Sanistål.

»DISC-analysen er et fremragende værktøj til at ”se sig selv i spejlet” og skabe et godt udgangspunkt for en dialog med medarbejderen. Formålet er at komme tættere på, hvordan den personlige udvikling skal tilrettelægges, og på hvilke områder butikschefen har brug for coaching.«

Derudover bliver der lavet en 360 graders analyse af butikschefen for at afdække butikschefens opfattelse af sig selv, set i forhold til omverdenens opfattelse. Analysen bliver udarbejdet på baggrund af et spørgeskema, som medarbejdere, kolleger, chefer og butikschefen udfylder. 360 graders analysen bliver foretaget ved uddannelsesstart og efter endt forløb og viser, hvor meget butikschefen har udviklet sig.

»Med DISC’en har vi nu fået en fælles referenceramme, som viser, inden for hvilke områder den enkelte butikschef skal udvikle sig. Det er et ufattelig vigtigt værktøj, som giver mig muligheden for at starte dialogen om personlig udvikling på et helt andet niveau,« forklarer Dennis Lauridsen og konkluderer: »Analyseværktøjet styrker samarbejdet og giver forståelse af, at vi mennesker er forskellige og derfor skal behandles forskelligt. Og denne forskellighed skal man især som leder være bevidst om.«•

Læs mere om Extended DISC
Hvad er Extended DISC?

Dialog med DISC
Fokus på adfærd

Udvikling i butikken

 
   
Connectia A/S | Nørre Farimagsgade 45 | DK-1364 København K | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Sverige | Kärleksgatan 2A | S-211 45 Malmö
Connectia A/S | Rosenørnsgade 6 | DK-8900 Randers | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Norge | Postboks 5221, Majorstuen | N-0303 Oslo