|
Grundlæggende arbejder vi med udgangspunkt i Excellence modellen (The EFQM Excellence model). Excellence modellen afspejler på systematisk vis en organisation, der bevidst arbejder med ledelse, pleje af medarbejdere, udarbejdelse af strategier, udnyttelse af ressourcer og optimering af processer, opnår loyale kunder, tilfredse medarbejdere, har en positiv effekt på samfundet og skaber resultater.
Indsats: Grundprincipperne for EFQM Excellence modellen realiseres gennem en indsats rettet mod lederskab, udbredelse af politikker og strategier, udvikling af medarbejderressourcer, udvikling af teknologier, samt relationer til interessenter og partnere, organisering og styring af processer til opfyldelse af virksomhedens mål.
Resultater: Modellen er resultatorienteret. Det måles om indsatsen giver de tilsigtede resultater i forhold til de målsætninger, der er givet for medarbejdere, kunder og omgivende samfund.
Innovation og læring: Resultaterne analyseres og evalueres. Resultatet heraf meldes tilbage til ledelsen, der korrigerer de nye indsatser, således at virksomheden til stadighed er tilpasset omgivelserne krav og dermed hele tiden bevarer sin markedstilknytning og succes.
Principper: Som virksomhed arbejder vi ud fra følgende grundlæggende principper: 1. Vi påtager sig kun at løse opgaver, de er kvalificerede til. 2. Vi arbejder effektivt i opgaveudførelsen. Vi sikrer skriftlige aftalevilkår og afstemmer løbende de gensidige forventninger med kunderne. 3. Vi arbejder loyalt for kundernes interesser. 4. Vi behandler kundernes potentielle og ansatte medarbejdere samt kunder anstændigt. 5. Vi behandler information om kunderne fortroligt.
Sikring af kvaliteten: For at sikre løbende forbedringer tager vores sikring af kvaliteten, som er den grundlæggende tanke i Excellence modellen, udgangspunkt i Demings cirkel. Den svarer til pilene, der er rundt om Excellence-modellen og indikerer at, det er en vedvarende proces, som aldrig stopper.
Kvalitetssikringsystem
Ekstern kvalitetssikring: Ordrebekræftelse/kontrakt/aftale gennemgås med kunden for at sikre at specifikationen er i overensstemmelse med det aftalte. Der aftales altid status og evalueringsmøder, således løsningen evt. kan tilrettes de aktuelle forhold.
Ved kurser/uddannelse/processer gennemføres løbende mundtlige evalueringer samt skriftlig deltagerevaluering ved afslutning af hvert modul, med rapport til kunden, incl. konsulentvurdering, med forslag til forbedringer.
Ved rådgivningsopgaver gennemføres evalueringer efter afslutning af hver opgave.
2-3 måneder efter afslutning af opgaven gennemføres en skriftlig evaluering, som besvares af rekvirenten.
Resultaterne skal anvendes af kunden og os selv, til at sikre løbende forbedringer.
Intern kvalitetssikring: Kvalitetsresultaterne anvendes til at forbedre, dels den enkeltes performance, dels de enkelte selskabers performance samt koncernens performance (se bl.a. under medarbejderudviklingssystem).
Medarbejdertilfredshedsundersøgelse og APV.
Selvevaluering (RADAR metoden) i forhold til Excellence modellens 9 hovedkriterier og underkriterier, som gennemføres hvert 2. år.
Medarbejderudviklingssystem Der gennemføres hver år, i hver virksomhed følgende individuelle samtaler: • MUS • Lønsamtale • Taktisk samtaler hver 2. eller 3. måned. Handlingsplan vedr. resultater, arbejdsopgaver, egen udvikling, virksomhedsudviklingsprojekter og værdier.
Koncern akademi: • Koncern akademiet gennemfører pædagogisk uddannelse på 4 moduler, 2 modulers proceskonsulentuddannelse, certificering i Extended DISC, certificering i Situationsbestemt ledelse og kursus i brug af sharepoint. 8 ugers opstartsprogram for nyansatte medarbejdere samt opstarts mentor til alle nye medarbejdere.
Medarbejderudvikling i de enkelte selskaber: • Medarbejdernes egen udviklingsplan indeholder sidemandsoplæring, obsning af kurser, konsulentopgaver og processer, eksterne kurser: certificeringer, diplomuddannelse, CBA og masteruddannelser.
Koncernudvikling - medarbejderinvolvering: • 4 gange om året mødes alle medarbejdere til fælles 2 og 3 dages faglige og sociale arrangementer. Det faglige består i ekstern oplægsholder der træner i et bestemt fagligt emne. December og januar møderne arbejdes der med udarbejdelse af handlingsplaner. Møderne i Juni og august arbejdes der med strategier og budgetter for det kommende år. Alle medarbejdere involveres i dette
Udvikling af de enkelte selskaber med medarbejderinvolvering: • På ovennævnte møder har de enkelte selskaber også egen tid til udarbejdelse af strategier, handlingsplaner og budgetter. • De enkelte selskaber gennemfører desuden deres egne møder med medarbejderne. Møderne finder sted face to face og via Webex.
|