Nyheder
Nyhedsarkiv
Connectia NEWS
Mød os i second life

Connectia har oprettet en ø i den virtuelle 3D verden Second life. Øen har fået navnet HR Island og skal danne ramme om bl.a. professionelle netværk med andre HR virksomheder, salgsmøder, medarbejdertræning og ikke mindst messer og events.

Initiativet til HR Island blev taget allerede i foråret 2007 og er del af en langsigtet forretningsstrategi. Jørgen Holm, Adm. direktør for Connectia, er ikke i tvivl om, at virtuelle verdner på sigt vil få en uvurderlig betydning for fremtidens virksomheder. ”De initiativer vi har taget i SL på nuværende tidspunkt, giver Connectia en mulighed for at prøve kræfter med et af de nyeste skud på web 2.0 stammen, som har åbnet op for nye marketings- og salgskanaler og som sætter kommunikation ind i et nyt relief” udtaler Jørgen Holm.

På øen er opbygget en lille by med torve, kontorer, butikker og et slot, som foruden at indeholde en stor sal til afholdelse af større arrangementer også er udstyret med en række flotte mødelokaler, som er til fri afbenyttelse for ø’ens beboere. Kontorerne kan lejes af virksomheder, som arbejder inden for HR. Kommunikationsansvarlig hos Connectia, Helene Ørnbøl mener, at ideen med HR Island er blevet taget godt imod. ” Mange har vist interesse for projektet, og vi har allerede fået tilsagn fra en del virksomheder, som ønsker at leje sig ind på øen”.

Salgstræning, messer og events
Med HR Island har Connectia også åbnet op for en nytænkning i forbindelse med opgaver for kunder. Dele af projekter og aktiviteter som Connectia gennemfører i den virkelige verden, kan med fordel udbygges med projekter i Second Life. Her tænkes først og fremmest på salgstræningsforløb, men også i forbindelse med ledercoaching og diverse større seminarer og arrangementer kan værdien i at køre et samtidigt virtuelt forløb være stor.

” Vi har allerede på nuværende tidspunkt gjort os nogle gode erfaringer med at afholde fx møder og træningssessioner i den virtuelle verden” udtaler Jørgen Holm og fortsætter: ” Med disse erfaringer i bagagen er vi gået i gang med at opbygge koncepter og værktøjer til Second Life, som kan sætte virtuelle sælgertræning og andre aktiviteter i system og dermed blive et supplement til vores nuværende uddannelsesforløb.

Hvorfor en HR ø i Second Life?
Hvordan det i fremtiden vil gå med Second Life, er der delte meninger om. De fleste er dog enige om, at denne form for virtuel verden er kommet for at blive, og at det på sigt vil have stor indflydelse på, hvordan hele Internettet og den virtuelle kommunikation generelt anskues, benyttes og udvikles.

For virksomheder betyder dette, at de allerede nu må begynde at udforske de nye muligheder som dette medie giver. Bl.a. åbner den virtuelle udvikling op for nye veje til kunderne, hvilket får betydning for arbejdet i virksomhedernes salgs- og marketingorganisationer. Som professionelle rådgivere inden for netop afsætning, har Connectia derfor en stor interesse i at udforske og få erfaringer med denne nye markedsføringsplatform. ”Vi skylder os selv og vores kunder, at vi følger med i udviklingen og går forrest, når nye salgs- og markedsføringskanaler skal afprøves” slutter Jørgen Holm.


Er du interesseret i at høre mere om projektet og HR Island, er du velkommen til at kontakte os.

Besøg HR Island.

 
   
Connectia A/S | Nørre Farimagsgade 45 | DK-1364 København K | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Sverige | Kärleksgatan 2A | S-211 45 Malmö
Connectia A/S | Rosenørnsgade 6 | DK-8900 Randers | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Norge | Postboks 5221, Majorstuen | N-0303 Oslo