Nyheder
Nyhedsarkiv
Connectia NEWS

Salgskurser er det 4. mest prioriterede i 2008

Det er en af konklusionerne fra analysen "Det danske kursusmarked", fra Institut for Konjunktur Analyse.

Den private sektor
Der er positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen blandt de personale-/uddannelsesansvarlige i den private sektor. Halvdelen forventer øget beskæftigelse i deres egen virksomhed. Der kan dog forventes problemer med at få realiseret de positive beskæftigelsesforventninger. Således tilkendegiver hver anden personale-/uddannelsesansvarlige
at deres virksomhed har problemer med at besætte ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft.

Tre ud af fire personale-/uddannelsesansvarlige tilkendegiver at deres virksomheds uddannelsesbehov er opfyldt helt eller delvist tilfredsstillende i 2007. Blandt dem der ikke har fået opfyldt uddannelsesbehovet helt tilfredsstillende, er den primære årsag manglende tid.

Det estimeres at der i den private sektor i 2007 er brugt i størrelsesordenen 6,8 mia. kr. på efteruddannelse. Der er tale om en stigning i forhold til forbruget i 2006 der lå på 6,3 mia. kr. Forbruget i 2007 svarer til omkring 4.000 kr. pr. medarbejder. Dette overslag omfatter også de lønmodtagere der ikke deltager i efteruddannelse. Gennemsnittet
for den deltagende del af de privat ansatte er således højere. Budgetterne for den private sektor for 2008 er på 8,8 mia. kr. Det svarer til budgetterne for 2007.

Efterspørgslen efter salgskurser er stigende
I IFKA s undersøgelse er salg det 6 mest benyttede kursusemne fra 2004 til 2007. I denne periode har været stigende anvendelse af salgskurser.

I 2008 er salg det 4. mest prioriterede kursusemne, som virksomhederne forventer at anvende i 2008.

Top 5 i højst prioriterede kursusemner, i 2008, er:

  1. Ledelse
  2. Sikkerhed/arbejdsmiljø
  3. Kvalitet
  4. Salg
  5. Samarbejde

Baggrund
I januar 2008 er interviewet 626 personale-/uddannelsesansvarlige i private virksomheder og 419 personale-/uddannelsesansvarlige på offentlige arbejdspladser. Det er 20. år i træk at analysen gennemføres i den private sektor og syvende år i træk i den offentlige sektor.

 
   
Connectia A/S | Nørre Farimagsgade 45 | DK-1364 København K | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Sverige | Kärleksgatan 2A | S-211 45 Malmö
Connectia A/S | Rosenørnsgade 6 | DK-8900 Randers | Tel. (+45) 72 10 00 25 Connectia Norge | Postboks 5221, Majorstuen | N-0303 Oslo